AFW CPH 2025 sætter år fokus på temaerne åndeverdenen og havet. Fordi ligesom modeindustrien er noget vi forbruger og nyder godt af i mange vestlige lande, har det store konsekvenser i de lande hvor tøjet bliver produceret og dumpet.
Alternative Fashion Week CPH 2025 vil gøre det udsete set. Vi lever i en tid, hvor vores overforbrug ikke blot påvirker miljøet – det forstyrrer også de dybe relationer til naturens væsener og ånder, som engang var en del af menneskets daglige forståelse af verden.
Naturen er ikke bare en ressource. Det er et væsen. Det er en kraft. Det er en hukommelse, der strækker sig længere end vores levetid – og det bærer nu på en byrde, vi helst ikke vil se. Vores affald forsvinder ikke. Det flytter sig. Ud af syne, ud af sind, men ikke væk. Det rejser gennem strømme og tid, og rammer kyster, kulturer og arter, som ikke har del i vores overforbrug. Og måske – gennem stilheden, gennem stormene – taler naturens ånder nu til os. Ikke for at skræmme, men for at vække os.
————————————————————
The themes for AFW CPH 2025 are the spirit world and the sea. Because just as the fashion industry is something we consume and enjoy in many Western countries, it has major consequences in the countries where the clothes are produced and dumped.
Alternative Fashion Week CPH 2025 will make the unseen seen. We live in an era where our overconsumption affects the environment – it disrupts the deep relationships with nature’s creatures and spirits that were once part of human understanding and connection to the world around them.
Nature is not just a resource. It is a being. It is a force. It is a memory that extends beyond our lifetime – and it now carries a burden we would rather not see. Our waste does not disappear. It moves. Out of sight, out of mind, but not away. It travels through currents and time, hitting coasts, cultures and species that have no part in our overconsumption. And perhaps – through the silence, through the storms – the spirits of nature are now speaking to us. Not to scare, but to wake us up.
Fredag d. 22. august // kl. 16.00 – 20.30
16.30 | Fernisering – Threads of Change
📍 Kunstzonen
En interaktiv udstilling om tekstilaffald, globale forbindelser og håb i det brugtes spor
Vi byder velkommen til årets Alternativ Fashion Week Festival med ferniseringen af den interaktive udstilling Threads og Change, skabt i samarbejde med Verdens Bedste Nyheder, Banakibuga Street Minds og AFW CPH.
Threads og Change undersøger de globale strømme af brugt tøj og de dilemmaer, håb og handlekraft, som opstår i deres kølvand. Gennem fotografiske fortællinger fra Uganda møder vi mennesker og fællesskaber, der – midt i strømmen af kasserede tekstiler – skaber nye måder at fortælle, designe og handle på.
I udstillingen indgår en mini-dokumentar (ca. 6 min.) optaget i Kitintale Skatepark og produceret af Simon Sticker og Banakibuga Street Minds – et ugandisk designerkollektiv, der giver brugt tøj nyt liv og kulturel identitet.
Du kan også fordybe dig i podcastserien Vintage or Violence af Bobbi Kolade, som åbner for en større samtale om identitet, ulighed og tekstilindustriens fortid og fremtid i Uganda.
Som visuel ramme står Fashion Dumpsite af Søren Zeuth – en serie billeder fra Ghanas kyster, hvor tekstilaffald skyller op med tidevandet. En påmindelse om, at det vi skiller os af med, ikke forsvinder. Det finder nye veje – og kræver nye svar.
16.00–20.00 | Garderobetanker
📍 Kunstzonen
Et rum for dem, der vil sætte ord på forandring og nye retninger for fremtidens tøjkultur
Ved festivalens træer kan du være med til at forme en levende installation af knækkede CD’er, der glimter som små spejle af alt det, vi gerne vil give slip på – og alt det, vi drømmer om at vokse ind i.
På den ene side skriver du en forbrugsvane, du ønsker at ændre. På den anden side skriver du et håb – en drøm, en ny retning, en handling du allerede har sat i gang, eller noget, du gerne vil begynde på.
Når solen rammer de opsatte CD’er, kaster de regnbuer i alle retninger. En diskokugle af håb og ærlighed midt i byens beton. Og sammen bliver vi spejlinger af hinandens intentioner – uperfekte, men bevægelige.
16.30–18.30 | Repair Workshop og fredagsbar
📍Hang out & Workshops (basketbanen)
Giv dit slidte tøj nyt liv. I denne åbne workshop kan du lære simple teknikker til at reparere, forstærke og personliggøre dit tøj – med nål, tråd og kærlig omtanke.
Vi stiller materialer og vejledning til rådighed, og du er velkommen uanset niveau. Tag gerne noget med hjemmefra, du gerne vil fikse.
Sideløbende åbner vi fredagsbaren – for mens vi syr, snakker vi om tekstilforbrug, tøjglæde og det at tage vare på det, vi har.
17.00 | Åben Podcast: Trådene mellem os og lancering af Garderobetanker
📍Main Stage
I denne live-optagelse af podcasten "Trådene mellem os" dykker vi ned i craftivism og i, hvordan vi gennem håndværk og DIY kan give stemme til budskaber, der kan forandre verden.
Samtidig fejrer vi åbningen af installationen 'Garderobetanker'. Med afsæt i personlige fortællinger og fælles refleksioner sætter vi ord på de håb, drømme og dilemmaer, der knytter sig til vores brug af tekstiler, og hvordan vi kan inspirere til en ny tilgang til forbrug.
17.45 | Talk om Plastic fantastic vores fælles fjende
📍Main Stage
Over 60 % af dagens tekstiler er lavet af syntetiske fibre som polyester, nylon og akryl – materialer, der stammer direkte fra olie og i praksis er plastik. Hvert år går 55.000.000 tønder olie til at producere polyester. Hurtigmode-giganter som Shein pumper hvert år millioner af disse plastikbaserede stykker tøj ud på markedet, med enorme konsekvenser: CO₂-udledning, mikroplast i havene og potentielle helbredsrisici for os selv. Ét enkelt 5 kilos vask med polyester kan frigive over 6 millioner mikrofibre – afhængigt af vaskemidlet – som ender i vores vandmiljø og til sidst i fødekæden.
I denne paneldebat samles forskere, designere og klimaaktivister for at belyse fakta, diskutere alternativer og spørge: Hvordan kan vi skabe mode, der ikke belaster planeten – eller os – med plastik og er det overhovedet muligt?
18.30–19.30 | Fællesspisning
📍 Hang out and Workshops (basketbanen)
Et socialt måltid, hvor vi samles om varm mad, kolde drikke og uformelle samtaler.
Når vi taler om forandring og bæredygtige alternativer, har vi brug for mere end idéer – vi har brug for hinanden. Derfor spiser vi sammen. Fordi stærke fællesskaber begynder med noget så simpelt som at dele et måltid.
Maden er lavet med omtanke og kærlighed til både planet og mennesker. Tag en pause, mød nogen du ikke kender – og nyd en fælles stund midt i programmet.
Tilmelding påkrævet, men det er gratis. Du tilmelder dig her: https://forms.gle/ZP9ABfw8bci5GDqKA
Du er først tilmeldt når du har fået en bekræftelse på mail.
19.30 | Waacking Workshop
📍 Hang out and Workshops (basketbanen)
Vi åbner festivalen med wagging! Wagging har rødder i afro-caribisk dans og queer clubkultur og er en praksis, der bryder med idealer og normer – ligesom festivalen selv.
Hvor mode ofte handler om kontrol, form og perfektion, handler wagging om at lytte til kroppen og give plads til det, der ikke kan presses ind i standarder. Det handler om frihed, nærvær og en hyldest til det kropslige udtryk i alle dets former.
Alle kan være med – også dig, der aldrig har danset før.
Lørdag d. 23. august // kl. 12.00 – 19.30
Fashion Agora er tilbage
📍 Fashion Agora (basketbanen)
Fashion Agora vender tilbage og forvandler igen basketbanen til et pulserende sted for tekstilaktivisme, håndværk og modige visioner for fremtidens mode. Her bliver gammelt sengetøj til pyjamas, en stilladspresenning til en taske og udslidt arbejdstøj til sneakers.
Tøjet, du finder i Agoraen, er blevet til gennem designeres nænsomme og kompromisløse arbejde. De former materialer, andre har kasseret, til tøj der bærer fortællinger om omsorg, retfærdighed og æstetik uden udnyttelse.
Alle designere i Agoraen har underskrevet vores bæredygtighedskontrakt, som sikrer, at tøjet lever op til høje klimamæssige og sociale standarder.
Agoraen er et sted, hvor du kan røre ved alternativerne til Fast Fashion – og mærke fremtiden i tekstiler gennem Slow Fashion Design.
🕒 Åbningstider for installationerne:
Lørdag d. 23. august kl. 12:00 – 20:00
Threads of Change
📍 Kunstzonen
Threads of Change er en interaktiv udstilling, der undersøger brugttøjets globale rejse og de dilemmaer, muligheder og modsætninger, som følger i dens kølvand. Gennem fotografiske fortællinger fra Uganda møder vi mennesker og fællesskaber, der – midt i strømmen af kasserede tekstiler – skaber nye måder at fortælle, designe og handle på.
Via en QR-kode kan du opleve en mini-dokumentar (ca. 6 min.) optaget i Kitintale Skatepark og produceret af Simon Sticker og Banakibuga Street Minds – et ugandisk designerkollektiv, der giver brugt tøj ny identitet og lokal betydning.
Du kan også fordybe dig i podcastserien Vintage or Violence af Bobbi Kolade – designer og aktivist med base i Uganda. Serien fortæller landets tekstile historie, fra kolonitidens bomuldsproduktion til nutidens oversvømmelse af brugt tøj, og åbner for større samtaler om identitet, økonomi og fremtiden for lokal mode.
Som visuel ramme står Fashion Dumpsite af Søren Zeuth – en serie billeder fra Ghanas kyster, hvor tekstilaffald skyller op med tidevandet. En påmindelse om, at det vi skiller os af med, ikke forsvinder. Det finder nye veje – og kræver nye svar.
🕒 Åbningstider for installationerne:
Fredag d. 22. august kl. 16:00 – 20:30
Lørdag d. 23. august kl. 11:00 – 20:00
Garderobetanker
📍 Kunstzonen
Ved festivalens træer kan du være med til at forme en levende installation af knækkede CD’er, der glimter som små spejle af alt det, vi gerne vil give slip på – og alt det, vi drømmer om at vokse ind i.
På den ene side skriver du en forbrugsvare, som du ønsker at være en del af at ændre. Noget, du gerne vil tage ansvar for, eller som du mener at samfundet bør tage ansvar for.
På den anden side skriver du et håb – en drøm, en ny retning, en handling du allerede har sat i gang, eller noget, du gerne vil begynde på sammen med andre.
Når solen rammer de opsatte CD’er, kaster de regnbuer i alle retninger. En diskokugle af håb og ærlighed midt i byens beton. Og sammen bliver vi spejlinger af hinandens intentioner – uperfekte, men i bevægelige.
🕒 Åbningstider for installationerne:
Fredag d. 22. august kl. 16:00 – 20:30
Lørdag d. 23. august kl. 11:00 – 20:00
11.00-12.00 | Yoga & meditation m. Ivys Yoga
📍 Hang out & workshops
Tag en bevidst pause fra en tempofyldt verden og genopret forbindelsen til det, der virkelig betyder noget. Ivy, yogalærer og meditationsvejleder med 10 års erfaring, tilbyder en 60-minutters session forankret i nærvær, restitution og mening.
Gennem bevægelse, åndedrætsøvelser og guidet stilhed inviterer denne klasse dig til at sænke tempoet, nulstille dit nervesystem og reflektere over dit forhold til dig selv, dit forbrug og verden omkring dig.
I ånden af Alternative Fashion Week udforsker vi, hvordan et mindfuldt liv, bevidst forbrug og bæredygtig mode alle starter med opmærksomhed. Medbring en måtte og en ven – og kom som du er. Alle niveauer er velkomne.
12.00-15.00 UNDERBUKSER - KAN MAN SY DEM SELV???
Det er måske første gang, den tanke falder dig ind. Men at sy sine egne underbukser er et simpelt, hurtigt og lille syprojekt. Vi guider dig trin for trin i, hvordan du syr dem, og vi har to modeller, du kan vælge imellem. Modellerne kan selvfølgelig tilpasses din krop og dine præferencer. Vi syr primært i bomuldsstoffer, både med og uden stræk.
12.30 | Talk: Mode, kampagner og reklameR
📍Main stage
Med Mie Tingsager Nielsen (Etisk Handel Danmark) & Esther Michelsen Kjeldahl og Ariel Storm Lokzinsky (Den Grønne Ungdomsbevægelse)
Modeindustrien er en af verdens mest forurenende industrier – og samtidig en af de mest velsmurte, når det gælder kommunikation, kampagner og image. I denne talk zoomer vi ind på, hvordan modeverdenen bruger reklamer og branding til at præsentere sig som bæredygtig og ansvarlig – ofte uden at ændre på de strukturer, der skaber kriserne.
Med udgangspunkt i bogen ‘Reklamemagt’ ser vi nærmere på, hvordan klima- og miljøskadelige virksomheder – herunder modebranchen – bruger reklamer som et magtinstrument til at fabrikere efterspørgsel, vildlede forbrugere og forhale reelle forandringer. Forfatterne Esther Michelsen Kjeldahl og Ariel Storm Lokzinsky beskriver en branche, der skjuler sin destruktive virkelighed bag æstetik, storytelling og priser for "grøn innovation".
Sammen med Mie Tingsager Nielsen, rådgiver i globale værdikæder ved Etisk Handel Danmark med fokus på tekstilindustrien, Esther og Ariel fra den Grønne Ungdomsbevægelse, sætter vi fokus på forskellen mellem at kommunikere ansvar – og faktisk tage det. Hvad betyder det, når bæredygtighed bliver et markedsføringsgreb? Hvordan undgår aktivistiske kampagner selv at blive æstetiseret? Og hvilken rolle spiller forbrugeren i dette krydsfelt?
Talken åbner for en kritisk samtale om mode, magt og markedsføring – og hvordan vi kan kræve mere end et grønt budskab fra en industri, der lever af at producere for meget, for hurtigt.
Der vil være mulighed for at købe ‘Reklamemagt’ samt titler fra Økotopia under arrangementet.
13.30 | 17.00 | Koncert: Felicia
📍 Main Stage
Med en mærkeligt velkendt, men alligevel forfriskende uudforsket lyd er Felish’ genremix af indie, R&B, neo-soul, afrobeat og glitrende ekkoer af 80’er-pop fascinerende unikt. Ligesom kunstnere som Maggie Rogers, Nao og Saya Gray omfavner hun frygtløst en romantisk, legende og undersøgende tilgang til pop. Felish tilføjer forvrængede teksturer og rå kanter, der skubber popmusikken ind i et følelsesladet, modigt nyt rum, som helt og holdent er hendes eget.
Født af svenske og guineanske forældre og opvokset mellem det landlige Sydsverige og den danske ø Bornholm, er Felish’ stemme formet af kontraster, hvor følsomhed møder frygtløs selvudfoldelse. Hendes musikalske rejse begyndte i Los Angeles, hvor hun fordybede sig i sangskrivning og performance, og spillede på festivaler og spillesteder over hele Californien.
Publikum får en sjælden mulighed for at opleve debutopførslen af hendes helt nye single "Be Alright" (udkommer fredag den 22. august).
Nu bringer hun den frække, legende og livlige lyd til Alternative Fashion Week den 23. august kl. 13:30 og 17:00!
14.00 | 16.30 | 19.00 | Dekonstrueret Catwalk
📍 Black Boxen
14.30 | Solo show: Moore Edgy
📍 Hang Out and Workshops
Moore Edgy – Upcycled. Genderbending. Iconic.
Midt i København skaber Moore Edgy et råt, upcyclet og kønsfrit modeunivers, hvor glemte materialer får nyt liv – altid med attitude. Her bliver tøj til et sprog, et værktøj og en form for modstand, skabt uden bokse, men med masser af kant.
Til festivalen hylder Moore Edgy dem, der ikke passer ind – og aldrig har haft lyst til det. Publikum kan forvente et eksplosivt mix af runway, performances og unikke designs, der forandrer, hvem man tør være.
Be there. Be bold. Be Moore Edgy.
15.00 | Talk: Kameraet som vidne: tekstilindustriens aftryk
📍 Main Stage
Hvordan kan kameraet bruges som et vidne til de skjulte konsekvenser af vores tøjforbrug – og som et redskab til at fortælle historier fra virkeligheder, der ligger langt fra vores egen?
I denne talk mødes fotograf Søren Zeuth og experience designer Maria Herholdt Engermann til en samtale om, hvordan visuelle medier kan afdække og formidle modeindustriens skyggesider.
Søren Zeuth har gennem projekter som Fashion Dumpsite dokumenteret, hvordan brugt tøj fra Vesten oversvømmer lande i det globale syd – og gennem sit arbejde om Rana Plaza-katastrofen skildret de menneskelige omkostninger bag billigt tøj. Maria Herholdt Engermann er stifter af Mannd og står bag den prisvindende VR-oplevelse X-Ray Fashion, der tager publikum med på en sanselig rejse gennem modeindustriens produktionskæde – fra glamour til forurening og slavelignende arbejdsforhold.
Samtalen vil kredse om, hvad kameraet kan indfange – og hvad det ikke kan. Hvordan er det at stå midt i virkeligheden og forsøge at fastholde den for et publikum langt væk? Hvordan oversætter man sine oplevelser til et fotografisk eller filmisk værk, der både kan ryste, engagere og måske ændre adfærd? Og kan kameraet ikke bare dokumentere, men også skabe forståelse og forbindelse på tværs af afstande og livsverdener?
16.00 | Soloshow: DiviniaCouture
📍 Hang Out and Workshops
DiviniaCouture er designet og syet af den selvlærte designer Linn-Klara.
Hvert design er håndlavet af designeren med udgangspunkt i kasserede materialer. DiviniaCouture er slowfashion og afspejler den mørke feminine kraft, kombineret med den lette, kærlige og kraftfulde energi, vi alle har i vores ånd og krop.
“Mit brand handler om den spirituelle rejse, vi alle tager i livet. Jeg er fuldstændig forenet med mit guddommelige ego, min krop og sjæl, når jeg skaber. Smerten, kærligheden og opvågningen afspejles i hvert eneste design, jeg skaber. Jeg elsker idéen om underholdning gennem modeshows. Jeg forsøger altid at få publikum til at mærke noget i sig selv. Jeg elsker at være direkte, rå og autentisk. Og det er præcis dét, jeg vil vise den 23.”
17.30 | Æstetik og dekolonisering: Kalaallit Nunaat og Palæstina
📍 Main Stage
Æstetik er ikke blot en sanselig oplevelse – den bærer på hukommelse, identitet og modstand. I Kalaallit Nunaat (landet med det grønlandske folk) og i Palæstina bliver æstetiske traditionelle praksisser brugt som levende arkiver for tilhørsforhold og politisk modstand.
I Kalaallit Nunaat arbejder kunstnere og designere med traditionel kalaallisut æstetik – herunder ansigtstatoveringer, nationaldragter, skind og perler – i en nutidig og afkolonial modepraksis. Tekstiler og tatoveringer bliver ikke blot dekorative, men bærere af historie, stolthed og tilstedeværelse. På samme måde fungerer 'tatreez' – palæstinensisk broderi – som et kropsligt og stedbundet arkiv. Hver sting vidner om en landsby, en fortælling, et hjem under besættelse – og broderes i dag som en vedholdende form for kulturel tilstedeværelse og modstand.
I både Kalaallit Nunaat og Palæstina tager æstetik form gennem langsomme bevægelser: et sting, et snit, en tatovering. Det er praksisser, der rummer dyb tid og nærvær – i skarp kontrast til den globale modeindustris tempo og overfladiskhed. Her handler det ikke om sæsoner, men om forankring.
Når æstetik bliver båret på kroppen, bliver den også båret ind i verden – som vidnesbyrd, som omsorg, som modstand. I disse praksisser opstår en anden måde at forstå kropslig æstetik og mode på: ikke som forbrug, men som fortælling af viden, relationer og sted. Ikke som flygtige trends, men som stemme der talk om en anden fremtid.
19.30 | Koncert LouLou Celest
📍 Black Boxen